Støt Nyreforeningen

Støt og få reklameplads

Fri Søren Cykler

 

Ultracykling.dk

Cykeltur m. makker d.22.05.10
Skrevet af Administrator   
Mandag, 24 Maj 2010 10:50

Jeg havde ellers bestemt mig for, at aflyse turen med Jakob fordi jeg ikke havde noget tørt cykeltøj, men det gik op for mig, mens jeg sad og spiste lidt velfortjent morgenmad, at jeg kun var 88 km. fra at have kørt 300 km. på 24 timer. Og jeg ville kunne tage turen sammen med en stærk cykelmakker, som jeg allerede havde advaret skulle trække mig rundt. Det endte med at vi kørte turen med mig i en blanding af gammelt cykeltøj og løbetøj. Det skal siges at løbetøj på ingen måder er at foretrække til at cykle i, men man må jo tage det man kan få nogle gange. (Selv om Garmin filen viser 78 km, kørte vi 88 km. -Jeg havde glemt at tænde for den...)
 
Det var godt jeg havde advaret Jakob fordi der gik måske 14 km. før jeg satte mig på hjul af ham. På intet tidspunkt brokkede han sig over det og jeg er meget glad for det arbejde han gjorde for mig der. Vi havde godt nok snakket om, det skulle være så flad en tur som muligt, men vi bor på Bornholm. Det er stort set umuligt at planligge en flad tur, med mindre man køre en meget lille rundstrækning.
 
Jeg skal gerne indrømme, at turen var hård også selvom jeg ikke førte meget i løbet af turen. Jeg har fortsat store vanskeligheder ved at spise rigtigt og det betyder at når jeg først går kold så går jeg rigtig kold. Turen igennem havde jeg fornemmelse af at være tom for energi og træt. Ikke sovetræt, men bare fysisk udmattet. Jeg ved godt, at der var en god grund til den fornemmelse og jeg nød faktisk at opleve det. Altså set i bakspejlet, for når man sidder i det er det bare hårdt. Men jeg har mere og mere en fornemmelse af, hvad der ligger forude af prøvelser. Mit store problem er, at jeg har prøvet mange af delelementerne, men ikke som et samlet hele. Der er så mange ting, der på dagen skal gå op i en større helhed og jeg begynder at glæde mig til at se, om jeg kan få det til at ske. Jeg ved det vil være hamrende hårdt, mere end hvad jeg aner, men jeg begynder at tro på, at jeg har det i mig at kunne bide smerten i mig og alligevel fortsætte. Og det tror jeg på, at jeg kommer til at skulle gøre.

 
 

Status for indsamling:

27.457 kr