Støt Nyreforeningen

Støt og få reklameplads

Fri Søren Cykler

 

Ultracykling.dk

Cykeltur d. 02.04.01
Skrevet af Administrator   
Fredag, 02 April 2010 21:43

Jeg har fortsat problemer med mit højre knæ. Det går lidt i sig selv når jeg ikke cykler i et par dage, men når jeg har været afsted kommer ømheden hurtigt igen i knæet. Det gjorde det også igår og jeg havde egentligt tænkt, at jeg måske skulle holde pause idag for at give knæet ro. Men, men, men vejret var jo helt perfekt til en cykeltur idag. Påskefrokosten igår gjorde, at vi kom lidt sent op og var lidt matte i koderne, men vi fik overbevist hinanden om, at vi ikke ville tilgive os selv, hvis vi ikke kom afsted. Nogen gange er det sejt at komme afsted, men det giver altid lidt ekstra til den selvfede fornemmelse når turen er gennemført.

Og vejret var virkelig perfekt. Knæet pev fra første tramp, men jeg besluttede mig til, at en rolig tur ikke ville være et problem. Knæet er stadig ømt nu mens jeg skriver, men 100 km. på ømt knæ gør, at jeg er overbevist om, at jeg også kan klare mere, hvis det skulle være. Men det skal det selvfølgelig ikke. Nu har vintercyklen klaret de første 1000 km. for i år, selvom de fleste kilometer ikke er beskrevet her på hjemmesiden. Nu er det tid til at finde den lettere og nyere racer frem og nyde adskillelige kilometer på den. Der er skrevet styrketræning på programmet for imorgen, men hvis vejret er lige så godt, som det har været idag, kan det blive svært at holde sig fra endnu en cykeltur. Nu får vi se.

 
 

Status for indsamling:

27.457 kr