Støt Nyreforeningen

Støt og få reklameplads

Fri Søren Cykler

 

Ultracykling.dk

Cykeltur d. 25.05.10
Skrevet af Administrator   
Tirsdag, 25 Maj 2010 20:17

Jeg har bestemt mig for at opgive mit nuværende erhverv som psykolog. Jeg vil i stedet være professionel regnmager. Det mener jeg bestemt, jeg er ved at udvikle et talent for. Det begynder i hvert fald at regne, hver gang jeg er ude og cykle. Og ikke bare lidt, jeg er sikker på at mindre Afrikanske lande ville være misundelige over de regnskyl jeg åbenbart kan fremtrylle.
 
Jeg kom ellers afsted idag i flot solskin og blå himmel. Det var det brede smil der var på læberne da jeg endelig kom ud på landevejene idag. Jeg havde en en god vind i ryggen og det gjorde, at jeg fløj afsted, næsten uden at arbejde for det. De første 22 km. gik derudaf og det var først da jeg begyndte at få sidevind at jeg fik set at den blå himmel, jeg tog afsted under, helt havde ændret karakter. Den var blevet mørkegrå og tung og se på og lige pludselig synes jeg ikke at vinden var helt så behagelig, den var kold med hårde vindstød. Da jeg ca. 5 km. senere skulle vende mod Rønne vidste jeg, at jeg ville få modvind. Det var jeg forberedt på. Til gengæld var jeg ikke forberedt på, at himmel og hav pludselig ville stå i et.
 
Cykelturen ændrede endnu mere karakter. Pludselig føltes det som at sidde og cykle i en dybfryser og vinden føltes som om jeg havde en blæser lige i ansigtet. Al varmen i kroppen forsvandt og leddene begyndte at pive og musklerne blev stenhårde og tunge. Det begyndte at være svært at få fingrene til at skifte gear, fordi de ikke helt ville bøje.
 
Der var et kort sekund, hvor jeg tænkte på, om jeg skulle ringe efter "servicevognen" for at blive samlet op og kørt hjem. Tanken var knapt tænkt før jeg hørte en stemme, der sagde "Hold nu kæft og træd videre". Min bedste sammenligning ville være "Sjanten" fra tegneserien Basserne. Og til de af mine kollegaer, der nu sidder på store øjne og overvejer, hvad de kan gøre for at hjælpe mig, da jeg åbenbart hører stemmer kan jeg berolige med, at jeg ikke høre stemmer. Det er mit "Over-jeg" hvis det passer jer bedre.
 
Det var en vild tur og en af de fedeste jeg har prøvet. Den var svær som bare pokker, men jeg havde ikke svært ved at fortsætte, selvom jeg ellers tidligere havde givet op. Jeg kortede turen af, men det var på ingen måder fordi jeg ikke kunne fortsætte. Jeg skal ikke riskere så tæt på målet, at jeg giver mig selv en forkølelse. Men de vigtige redskaber er på plads for at presse sig selv til at fortsætte selv om, jeg tidligere ville have givet op.
 
Det kan så godt være det kun bliver et bi-erhverv som regnmager, men jeg forestiller mig, at jeg ville kunne tjene gode penge på det. Jeg kan ikke helt styre det endnu, men hvor langt vil jeg ikke kunne nå med træning. Bare se hvor langt jeg er kommet på cyklen.

 
 

Status for indsamling:

27.457 kr